Sådan sparer du op med dit boliglån

Udgivet 30. jul. 2019  /  Opdateret 30. jul. 2019

Du kan faktisk tjene penge, hvis du spekulerer i renteudviklingen på dine realkreditlån

Vidste du, at du kan spare op med dit boliglån? Dine afdrag og kurgevinster kan hjælpe dig hurtigere af med restgæld.

Det forudsætter dog, at du vælger det rigtige lån – og gør det i god tid. Vi guider dig igennem hvordan du gør det, her. 

 

Den lave rente

Renten er meget lav lige nu, og derfor er det for mange mennesker muligt at afdrage meget hurtigt på en restgæld. Selvom man afdrager hver måned, vil det i perioder med en høj rente, være renten, der tager det meste af de afdrag. Hvis renten er lav, får man hurtigere afdraget på den reelle gæld.

Netop derfor er det også med at få afdraget din gæld nu, mens renten er særlig lav, i stedet for at bruge dine penge på noget andet.

Hvis du har fastholdt dine afdrag de seneste fem år, har du udnyttet den lave rente til at afdrage mere på dine realkreditlån – og faktisk reduceret dit låns løbetid med 10-15 år.
 

 

Hvad så, når renten stiger igen?

Vi ved, at når renten er meget lav, vil den med stor sandsynlighed stige igen. Og hvordan skal man så forholde sig til det?

I nogle tilfælde kan det betale sig at indfri realkreditlånet og dermed få en kurgevinst. Hvis du har rentetilpasningslån, vil dit lån være inkonverterbart. Det betyder, at du kun kan indfri lånet ved at det udløber.

Men hvis du, som langt de fleste danskere, har konverterbare obligationslån, nemlig de 20-30årige fastrentelån, vil din eventuelle kursgevinst ved at indfri lånet, være skattefri. 

 

Større kursgevinst på lange realkreditlån

Hvis du vil spekulere i muligheden for skattefri kursgevinster på dit realkreditlån, skal du vælge obligationslån med længst mulig løbetid, fast rente og afdragsfrihed.

Det skyldes, at jo længere tid renten er låst på dit lån, desto mere kursfølsomt er det.

Du kan altså spekulere i renteudviklingen med dit realkreditlån og øge opsparingen i din økonomi, hvis renten ændrer sig. Denne mulighed er selvfølgelig mest attraktiv, når renten er lav, som den er lige nu, fordi her er sandsynligheden for at renten stiger, størst.