Rådighedsbeløb ved boligkøb – hvad skal det være i 2026?
Når du skal købe bolig, er rådighedsbeløbet et af de vigtigste tal i din økonomi. Det er nemlig det beløb, du har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt.
Banker og andre långivere bruger rådighedsbeløbet til at vurdere, om du har råd til at købe og bo i den bolig, du ønsker. Derfor kan et for lavt rådighedsbeløb være årsagen til, at du får afslag på et boliglån – også selvom du ellers har en stabil indkomst.
I denne guide ser vi nærmere på, hvad et rådighedsbeløb er, hvordan det beregnes, og hvilke beløb banker typisk forventer, at du har til rådighed.
Hvad er et rådighedsbeløb?
Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage hver måned, efter alle faste udgifter er betalt. Det er altså de penge, der skal dække de almindelige leveomkostninger såsom:
- Mad og husholdning
- Tøj og sko
- Fritidsaktiviteter
- Restaurantbesøg og oplevelser
- Ferier
- Gaver
- Opsparing
- Uforudsete udgifter
Jo højere rådighedsbeløb du har, desto mere robust vurderes din økonomi typisk at være.
Hvorfor er rådighedsbeløbet vigtigt?
Når du søger om finansiering til en bolig, skal banken eller långiveren vurdere, om du har råd til lånet. Denne vurdering kaldes en kreditværdighedsvurdering.
Det handler ikke kun om, hvad du tjener. Det handler i lige så høj grad om, hvad du har tilbage, når alle regninger er betalt.
Derfor kan to personer med samme indkomst få vidt forskellige muligheder for at låne penge. Hvis den ene eksempelvis har billån, forbrugslån eller høje faste udgifter, vil rådighedsbeløbet være lavere, og det kan påvirke lånemulighederne.
Hvad skal rådighedsbeløbet være?
Der findes ikke et lovbestemt minimumskrav, men Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har opstillet vejledende pejlemærker, som mange banker tager udgangspunkt i.
Ifølge disse pejlemærker bør rådighedsbeløbet være cirka:
- 7.250 kr. om måneden for enlige
- 12.250 kr. om måneden for samlevende
- Derudover cirka 2.000-3.500 kr. pr. barn afhængigt af barnets alder
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om vejledende beløb. Den enkelte bank kan stille både højere og lavere krav afhængigt af den samlede økonomi.
Hvordan beregnes rådighedsbeløbet?
Det er ikke bare lige til at beregne dette komplicerede beløb. Det kræver, at du sætter dig ned og laver et realistisk budget for husstandens indtægter og faste udgifter.
Dine indtægter er din månedlige indkomst. Man regner hele husstandens indkomst med – det vil sige, både hvad du og din partner tjener. Hvis du er single, er det naturligvis bare din egen indtægt.
Indkomsten kan komme fra:
- Lønindtægt (A-indkomst)
- Anden indtægt (B-indkomst)
- Overskud af selvstændig virksomhed
- Dagpenge, kontanthjælp eller SU
Faste udgifter kan være:
- Ydelser på boliglån og realkreditlån
- Ydelser på andre lån (forbrugslån, SU-lån mv.)
- Forbrugsudgifter som varme, el, vand og renovation
- Vedligeholdelse af boligen
- Billån eller leasingydelse samt forsikring, afgift osv. på bilen
- Anden transportform (f.eks. rejsekort eller periodekort)
- A-kasse og fagforening
- Forsikringer
- Internet, tv-pakke, streaming, licens
- Andre abonnementer (avis, kontaktlinser, sygeforsikring mv.)
- Daginstitution, efterskole osv.
- Fritidsaktiviteter (dine eller børnenes)
Det beløb, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb.
Hvorfor ændrer rådighedsbeløbet sig ved boligkøb?
Mange bliver overraskede over, at deres rådighedsbeløb falder markant, når de køber bolig. Det skyldes, at budgettet skal beregnes ud fra den nye bolig og ikke den nuværende situation.
Når du køber bolig, kommer der nemlig ofte nye udgifter til blandt andet:
- Boliglån og realkreditlån
- Ejendomsskat
- Husforsikring
- Vedligeholdelse
- Varme- og elforbrug
- Eventuelle transportudgifter
Derfor kan en bolig, som umiddelbart virker økonomisk overkommelig, i praksis være for dyr i forhold til husstandens økonomi.