Close menu Login
Forfatter
Portræt af Paw Becker.

Paw Becker

Cand.merc. finansiering og regnskab

Medstifter
pb@fairkredit.dk

Highlight stroke

Hvis du står og skal låne penge i banken, og overvejer evt. bankskifte, kan det være en stor fordel at kende til din kreditvurdering. Vi giver dig 4 konkrete forhold, som har stor indflydelse på din kreditvurdering, og som du bør være opmærksom på inden du skifter bank eller optager et boliglån. Men hvad måler de egentlig på? Hvilke faktorer er afgørende? Det guider vi dig igennem her.

Banker og andre långivere har afgørende betydning, når man står over for at skulle låne penge til huskøb. Det kan i forbindelse med lån til bil, motorcykel eller andet være rart at kende til sin kreditvurdering og dermed kreditværdighed.

Men hvordan vurderer de, om du er en god kunde? Det er vigtig at vide. Både så du kan være forberedt på, hvad de vil sige, men ligeså vigtigt så du kan bruge det til din fordel – især hvis du står stærkt som kunde.

Kend din kreditvurdering

Kender du din kreditvurdering, kender du også dit værd fra bankernes perspektiv, hvilket du kan bruge til din egen fordel og spare rigtig mange penge på alt fra billån til boliglån.. Ved at kende de faktorer som er bestemmende for din kreditvurdering, kan du med enkelte midler optimere din økonomi.

Banker såvel som alle andre typer långivere (f.eks. Fairkredit) vurderer hele tiden, hvor god en kunde du er og dermed hvor meget du må låne. Hvis du ved hvad de måler på, kan du nemmere navigere i det og sikre dig, at du forbliver en god kunde, og derved opnå de bedste lånevilkår.

Kreditvurdering: Det måler de dig på

Din bank vil løbende kigge på, om du betaler dine regninger til tiden, og om du fjanter dine penge væk eller om du er i stand til at lave en opsparing ved at lægge penge til side.

Udover hvad du bruger dine penge på, så måler banken dig på din formue og din indkomst. Hvor meget får du i løn? Og næsten endnu vigtigere; er du fastlønnet? Det er nemlig også afgørende for din kreditvurdering om du er selvstændig og dermed ikke er sikret nogen faste udbetalinger eller om du er funktionær med fast løn.

Vi guider dig igennem fire punkter, som din bank vurderer dig på baggrund af.

1. Indtjening og udgifter

Når banken vurderer dig som kunde, vil de først og fremmet kigge på dine indtægter og udgifter. Herunder kigger de især på dit rådighedsbeløb. Det vil sige, hvor meget du har tilbage til dig selv hver måned, efter alle faste udgifter er betalt.

Rådighedsbeløbet giver et bedre billede af dig som kunde, end blot hvor meget du tjener. Hvis du får en god løn, men samtidig har høje faste udgifter. Dermed er du ikke nødvendigvis en god kunde, da dit rådighedsbeløb vil være tilsvarende mindre.. Hvis det er tilfældet, kan noget tyde på, at du har sat dig for dyrt, har unødige faste udgifter, bruger for mange penge på fornøjelser eller blot ikke har et overblik over, hvad du betaler for.

Inden bankskifte eller evt. boligkøb bør du selv tage en kritisk eftersyn af dit eget budget, for at finde ud af om der er faste udgifter du kan spare, så du kan sætte flere penge ind på opsparingskontoen.

2. Opsparing

Udover hvad du tjener og hvilke udgifter, du har, vil banken også kigge på hvad du har liggende på kistebunden. Nærmere betegnet, om du har en formue, enten på din konto, eller du har anden værdi i form af bolig, båd, bil, værdipapirer eller lignende.

For at banken skal kvalificere dig som god kunde, behøver du ikke nødvendigvis have en stor formue, men det er fornuftigt at kunne bevise, at man er i stand til at sætte til side løbende.

Overvejer du boligkøb, er det nødvendigt at kunne sætte penge til side løbende for lave en god opsparing, som mindst bør udgør 5% af købsprisen din kommende boliglån (dette er et krav fra Finanstilsynet, medmindre du er højt lønnet førstegangskøber)

3. Betalingsevne

Din betalingsevne er det mest afgørende for banken, når de kigger på dig som ny kunde eller mulig låntager. Betalingsevnen er overordnet set en sammenfatning af de to første punkter; indtjening, udgifter og opsparing.

Generelt set, er det din evne til at være økonomisk fornuftig. Det vil sige, du har faste udgifter, der passer til den løn du får. Du har ikke sat dig for dyrt, har unødige medlemsskaber eller andre dyre vaner, der gør, at du bruger rub og stub hver måned. Du har derimod bevist, at du kontinuerligt kan bruge lidt mindre, end du har til rådighed – og ikke omvendt; bruger lidt mere end du har hver måned.

Ud fra din betalingsevne laver banken i forbindelse med et bankskifte en kreditvurdering af dig, det vil sige de vurderer, om du er i stand til at betale lånet tilbage.

4. Betalingsvillighed

Din kreditvurdering, og altså bankens opfattelse af dig, er også påvirket af, hvor villig du er til at betale. Det vil sige at de kigger på, om du betaler dine regninger til tiden – og om du altid har gjort det. Det sender nemlig et signal om, at du har styr på din økonomi og er en god kunde.

Derudover vil banken kigge på, om du har kviklån med meget høje renter, har trukket din konto over gentagen gange eller har retsskat på din årsopgørelse. Alle disse faktorer peger nemlig på, at du har eller har haft en dårlig økonomi, har taget forhastede beslutninger eller blot ikke har haft et overblik og ordentlig styr på dine penge. Alle dele er noget, der gør dig til en risikabel kunde i bankernes øjne.

Er du kreditværdig?

Hvis du har gået disse punkter igennem, og fundet frem til, at du er en god kunde, så kan du bruge det til din fordel i forbindelse med et evt. bankskifte. Her er det vigtigt at du er klar over, at du kan være meget værd for banken, og du kan tillade dig at forhandle om gode renter og vilkår.

Hvis du derimod er gået punkterne igennem er kommet frem til, at din kreditvurdering kunne være bedre, så kig ind på din økonomi og se hvor du kan rette op og gøre en forskel – hurtigst muligt.

Vi står altid klar til at hjælpe med privatøkonomisk sparring.

Brug for et boliglån?

Så kan vi helt sikkert hjælpe dig! Vores kreditvurdering væsentlig mere løsningsorienteret end bankernes, hvilket gør at vi ofte kan tilbyde attraktive boliglån til både boligkøb og som lån i friværdi. Du kan ringe ind på tlf. 70 27 27 26 og få en uforpligtende snak om dine konkrete muligheder for at låne.

Vores kunder elsker os og giver os 5 stjerner! Tjek evt. vores gode anmeldelser på Trustpilot ved at klikke her.