Prisforhandling boligkøb: Sådan forhandler du prisen ned
Kutymen når man skal købe bolig, er at forhandle om prisen. Men skal man gå rundt og lade som om, man ikke kan lide huset, eller skal man hoppe og danse i iver? Og hvor meget kan man tillade sig at prutte om? Prisforhandling boligkøb behøver ikke være så svært – du får her 5 konkrete råd.
1. Belys dine behov før du finder din bolig
Det kan være fristende bare at storme ud og kigge på boliger – men du vil få mest ud af at tænke dig godt om først. Sæt dig ned med din familie og beslut jer for, hvilke behov I har. Om det skal være villakvarter, tæt på skov, ude på landet eller noget helt fjerde. Og hvor meget plads har I brug for indenfor og udenfor? Herefter kan I begynde at lede efter boliger, der passer til jeres ønsker.
På den måde risikerer I ikke at forelske jer hovedkulds i noget, som faktisk ikke dækker de behov, I har. Og så bliver jeres forhandlingsmagt også større, fordi I sikrer jer, at I ikke bare forelsker jer i noget, men kigger mere realistisk på jeres behov.
2. Kig i nærheden
Når du har fastlagt dine behov, kan du begynde at kigge på lignende huse. Både i det område, du gerne vil bo i og i den størrelse, du kigger på. Husk, at der er stor forskel på, hvad et hus er sat til, og hvad det bliver solgt til. Undersøg salgspriser og liggetider, så du ved, hvad du kan forvente.
3. Tag til fremvisning
Det er meget væsentligt i forbindelse med prisforhandling boligkøb, ikke at stirre dig blind på ét hus, men have flere muligheder og dermed flere kort på hånden.
Vær altid to når I skal ud og se en bolig. Så kan den ene være den positive, mens den anden spiller negativ. Det giver den bedste kombination, så mægler har en tro på, at der kan gå et salg igennem, men at der alligevel skal justeres lidt i prisen.
Brug for afklaring og rådgivning?
Kunne du tænke dig at høre mere om mulighederne for at låne hos Fair.kredit, anbefaler vi at du ringer ind på tlf. 70 27 27 26 og får en uforpligtende snak om dine konkrete muligheder for at låne udenom banken