Nedsparingslån – alt hvad du bør vide!
Et nedsparingslån kan muligvis være din nøgle til en bedre økonomisk frihed i en travl hverdag. Hvis du har opsparing bundet i din bolig, kan du med et nedsparingslån frigøre en del af din friværdi – uden at skulle sælge. Denne låneform er særligt relevant for pensionister eller boligejere, der ønsker ekstra økonomisk råderum. I denne artikel gennemgår vi, hvordan et nedsparingslån fungerer, hvor meget du kan låne, og om det kan være en fordel at tage lånet gennem et pantebrev. Læs også mere om alternative lånemuligheder som ejendomskreditlån og boliglån uden om banken, hvis du er blevet afvist af din bank.
Hvad er et nedsparingslån?
Eksempel på nedsparingslån:
Du har en bolig med en værdi på 2 mio. kr. og har en restgæld på 500.000 kr. Du kan her tage et nedsparingslån på 500.000 kr. Du vil nu fortsat betale af på dit eksisterende boliglån, men dit nedsparingslån vil blive indfriet den dag du vælger at sælge din bolig eller efter x-antal år.
Et nedsparingslån er et lån i den friværdi som du har i din bolig, i daglig tale kalder man også dette at ”spise sine mursten”. Lånet optages for at frigøre en del af den opsparing man har lavet i sin bolig gennem tiden.
Med et nedsparingslån kan du frigøre en del af friværdien din bolig, mod at banken eller andet kreditinstitut får pant i din bolig. Det vil typisk være et afdragsfrit lån, hvor det først bliver indfriet når boligen sælges.