Sandt eller falsk: 6 myter om boligmarkedet

Er der en ny boligboble på vej, er det sværere at sælge et hus i nr 13 og er havudsigten den dyreste? Få be- eller afkræftet alle myter om boligmarkedet her.

Boligmarkedet er et evigt samtaleemne – både i medierne og over middagsbordene. Dermed florerer der også mange historier inden for boligmarkedet, ejendomsinvestering, boliglån og meget mere, men det kan være svært at finde hoved og hale i hvad der er sandt og hvad der er falsk.

Det guider vi dig igennem her.

1. Husnummer 13 er svært at sælge

13 er et ulykkestal, og vi kender det helt fra barnsben i eventyrene eller fra vores overtroiske tante. Derfor har man i mange år også være tilbøjelig til at tro, at folk bevidst gik lidt længere uden om boliger, der netop havde husnummeret 13.

Men selvom 13-tallets uheldige ry er kendt af langt de fleste af os, ser det ikke ud til at være smittet af på boligmarkedet. En opgørelse over husnumre fra 1-20, indsamlet fra 2014 til 2016 viser, at huse med nr. 13 har en gennemsnitlig liggetid på 181 dage.

Dermed får ulykkestallet en 9. plads på listen, mens boliger med husnumrene 1-5 har en liggetid på 190 dage. Førstepladsen går til nr. 20, med en liggetid på 166 dage.

Kilde: bolignyheder.boligsiden.dk

2. Flere boliger kommer til salg efter julen, fordi folk bliver skilt

Det er ligeledes en af den velkendte myter om boligmarkedet, at der kommer mange huse til salg i julen. Julen er en god tid for lykkelige familier, og en svær tid for de knapt så lykkelige. Derfor er det et velkendt faktum, at mange skilsmisser kommer i kølvandet på den store højtid. Men smitter det så også af på boligmarkedet?

Man kunne være tilbøjelig til at tro det; Vinteren er altid stille på boligmarkedet, og så kommer der for alvor gang i handlerne hen mod foråret. Noget af det kan selvfølgelig skyldes skilsmisserne, men generelt er der større tendens til at sælge og købe hen mod sommeren.

3. Det er dyrest at have havudsigt

Der er en helt særlig luksus over havudsigt – og det vil altid være eftertragtet. Men der findes faktisk en udsigt, som er mere værd, og det er udsigten til en sø. Det er måske ikke helt logisk for mange, da havet virker mere eksklusivt, men det skyldes udelukkende, at der er langt mere kystlinje i Danmark, end der er søer. Mere præcist findes der fire gange så mange boliger med havudsigt, end med udsigt til en sø.

Derfor er udsigten til en sø faktisk mere luksus end en havudsigt, hvis man udelukkende vurderer ud fra kvadratmeterpris.

4. Hvis en andelsbolig har en lav boligydelse, er foreningen sund

En meget velkendt tommelfingerregel, når man kigger på andelslejligheder, er at se på boligydelsen. Hvis den er lav, så antager langt de fleste, at det er en solid forening med en stabil økonomi.

Det er dog ikke eneste faktor, du skal være opmærksom på. Hvis du kun kigger på ydelsen, overser du en anden vigtig faktor, nemlig andelsværdien.

En boligydelse er sat ud fra foreningens årlige udgifter til drift og vedligehold, så når ydelsen er lav, kan det enten skyldes, at der ikke er ret meget gæld i foreningen, eller at der ikke bliver sat nok til side til fremtidig vedligehold. Sidstnævnte er især afgørende i ældre ejendomme. Så kig andelsforeningens regnskab grundigt igennem, før du beslutter dig – boligydelsen må ikke være din eneste indikator.

5. Førstegangskøbere kan ikke købe hus i Nordsjælland

Nordsjælland er et eftertragtet sted at bo – og har været det længe. Derfor er boligpriserne også i den høje ende. Men er ikke hele Nordsjælland, som er umuligt at komme til som førstegangskøber.

Hillerød er ét af de steder, hvor prisen ikke er boomet ligeså meget som resten. Gennemsnitsprisen pr. kvadratmeter på landsplan er 11.462 kr., og selvom Hillerød ligger en del over det, på 16.400 kr., er det alligevel kun en 27. plads over dyreste steder at bo.

Så ja, Nordsjælland er dyrt, men især hvis du vil bo ud til kysten, eller i de meget populære byer. Hvis du kommer lidt mere ind på midten, er det ikke lukket land for førstegangskøbere.

6. Der er en ny boligboble på vej

Boligpriserne især i København og på Frederiksberg stiger og stiger – og de er også forlængst oversteget priserne fra den gang inden boligboblen sprang i 2006. Derfor drager mange den konklusion, at en ny boligboble er på vej – og at den kan springe når som helst.

Det er dog ikke tilfældet. Grunden til, at priserne er steget så markant, og fortsat gør det, skyldes at danskerne valfarter fra by til land. Efterspørgslen er altså steget på boligerne i byerne, og derfor er der en helt naturligt grund til prisstigningerne – ikke et niveau, der kunstigt holdes oppe.

Priserne vil nok på sigt stagenere eller falde en smule, når markedet er ved at være mættet, men det betyder ikke at der er en boligboble som til springe. Så der er ingen grund til panik.

Er der flere myter om boligmarkedet, du har brug for at få af- eller bekræftet så skriv endelig til os på info@fairkredit.dk