Cookie mærket

Tinglysningsafgift: Hvad det er og hvordan du kan spare den

Udgivet 30. jul. 2019  /  Opdateret 26. sep. 2019

Især i forbindelse med dit første boligkøb, dukker mange nye ord, regler og ikke mindst udgifter op. Herunder ser vi nærmere på en af sidstnævnte.

Der er rigtig mange ting at holde styr på, når man køber ny bolig. Og der kan komme helt nye begreber – og udgifter – frem, som du måske ikke kendte i forvejen. Her guider vi dig igennem tinglysningsafgiften, så du er forberedt, og så du ved, hvordan du kan spare på den.

Hvad er tinglysning?

Tinglysning er en offentlig registrering af rettighederne over fx en bolig. Så når du køber en bolig og tinglyser den, sikrer du dermed dine rettigheder og offentliggør over for alle, hvem der har hvilke rettigheder over den.

På den måde kan en køber af en ejendom fx sikre sig mod, at sælger ikke samtidig sælger ejendommen til en anden, at sælger nu også reelt ejer ejendommen og ikke har pantsat det meste af den til anden part.

Når ejendomsretten, det såkaldte skøde, er tinglyst, bliver alle rettigheder og forpligtelser overdraget fra sælger til køber. Et tinglyst skøde betyder derfor, at du officielt ejer boligen.

Hvad er tinglysningsafgiften så?

Men det koster penge at tinglyse et dokument. Det kaldes tinglysningsafgiften og betales til staten.

Tinglysningsafgiften består af to dele: Et fast registreringsgebyr på 1.660 kr., samt en variabel værdiafgift, der afhænger af hvor meget din nye bolig er værd samt hvilken type bolig det er.

Er det fx et hus, er hovedreglen, at der skal betales afgift på 0,6% af købesummen oprundet til nærmeste 100.

Eksempel:
Hvis du køber et hus til 1,5 mio. kr, vil tinglysningsafgiften være således:
Registreringsgebyr: 1660 kr
Værdiafgift på 0,6% af 1,5 mio.: 9000 kr.
– altså en tinglysningsafgift 10.660 kr.

Når der er tale om en andelsforening eller andre tilfælde, hvor man optager et pantebrev, vil tinglysningsafgiften være 1,5% af den samlede værdi for pantebrevet.

I sådan tilfælde vil tinglysningsafgiften se således ud:
Registreringsgebyr: 1660 kr
Værdiafgift på 1,5% af 1,5 mio.: 22.500 kr.
– altså en tinglysningsafgift 24.160 kr.

Ejendom købt ved pantebrev er altså en noget større udgift i forhold til tinglysningen, end et hus. Men til gengæld er det netop i de tilfælde, at du kan spare rigtig mange penge. Se næste afsnit og find ud af hvordan.

Sådan kan du spare på tinglysningafgiften

Tinglysningsafgift kan altså være en bekostelig affære. Faktisk er det på Fyn og i Jylland normen, at køber og sælger deler udgifterne til tinglysningen, mens det på Sjælland er kutyme at sælger betaler det hele.

Men uanset hvor i landet du køber beløb, er der penge at spare, hvis du skal tinglyse et ejerpantebrev. For hvis sælger allerede har et pantebrev i boligen, og det er meget ofte at de har det, så kan du faktisk overtage det.

Du slipper dog ikke for at betale registreringsgebyret på 1660 kr., men du kan spare noget på den variable del. I mange tilfælde vil ejerpantebrevet måske være mindre, end hvad du reelt set køber boligen for, dels fordi sælger kan have afdraget på det, eller fordi boligen er steget tiden det blev tinglyst sidst.

En overtagelse at et eksisterende pantebrev, betyder altså, at hvis du fx køber en bolig til 1,1 mio. kr og sælger i forvejen har et pantebrev på 600.000 kr., behøver du kun at betale afgift, og altså 1,5 %, af de resterende 500.000 kr.

Både din og sælgers bank vil som regel være opmærksomme på dette trick, og sørge for, at ejerpantebrevet bliver videreført til sig som køber – men det kan være brugbart at have med i sine overvejelser – og budgetplanlægning, ikke mindst.