Close menu Min låneansøgning
Portræt af Kenneth.

Kenneth Grønbech

Cand.merc. Finansiering & Strategisk Ledelse

CEO & Ejer
kg@fairkredit.dk

Highlight stroke

Eftersom du er endt på denne side, for at læse nærmere om tinglysningsafgift, er du med stor sandsynlighed igang med at gennemføre et boligkøb. I forbindelse med boligkøb, dukker for de fleste mange nye ord, regler og ikke mindst udgifter op. I dette indlæg ser vi nærmere på tinglysningsafgift, som er en afgift man betaler i staten ifm. boligkøb og optagelse af boliglån.

Der er rigtig mange ting at holde styr på, når man køber ny bolig. Og der kan komme helt nye begreber – og udgifter – frem, som du måske ikke kendte i forvejen. Her guider vi dig igennem tinglysningsafgiften, så du er forberedt, og så du ved, hvordan du kan spare på den.

Hvad er tinglysning?

Tinglysning er en offentlig registrering af rettighederne over fx en bolig. Så når du køber en bolig og tinglyser den, sikrer du dermed dine rettigheder og offentliggør over for alle, hvem der har hvilke rettigheder over den.

På den måde kan en køber af en ejendom fx sikre sig mod, at sælger ikke samtidig sælger ejendommen til en anden, at sælger nu også reelt ejer ejendommen og ikke har pantsat det meste af den til anden part.

Når ejendomsretten, det såkaldte skøde, er tinglyst, bliver alle rettigheder og forpligtelser overdraget fra sælger til køber. Et tinglyst skøde betyder derfor, at du officielt ejer boligen.

I forbindelse med et boligkøb skal er der typisk to dokumenter der skal tinglyses på ejendommen. Dette gælder skødet, som dokumenterer dit ejerskab af boligen og et eller flere pantebreve som dokumentere en eller flere gældsposter som er optaget til finansiering af købesummen.

Overvejer du mulighederne for at låne låne penge til boligkøb uden om bankerne, kan du læse mere om dine muligheder her.

Hvad er tinglysningsafgift så? (Opdaterede 2023 tal)

Tinglysningsafgiften det beløb man betaler i afgift til staten for at tinglyse et et dokument (f.eks. skøde eller pantebrev).

Tinglysningsafgiften består af to dele: Et fast grundbeløb på 1.850 kr for skøde og 1825 for pantebreve, samt en variabel værdiafgift, der afhænger af købspris eller lånets størrelse (hovedstol).

Se altid opdaterede satser på Skatteministeriets hjemmeside.

Beregn tinglysningsafgift på skøde

Tinglysningsafgiften på skødet beregnes som 0,6% af købesummen (oprundet til nærmeste 100) + grundbeløb på kr. 1850.

Regneeksempel – skøde: 
Hvis du køber et hus til 1,5 mio. kr, vil tinglysningsafgiften kunne beregnes således:

Fast grundbeløb: 1.850 kr
Variabel værdiafgift: 0,6% * 1.500.000 = 9000 kr.
Samlet tinglysningsafgift på skøde: 1.850 + 9000 = 10.850 kr.

Beregn tinglysningsafgift på pantebrev

Tinglysningsafgifter på pantebreve beregnes 1,45% af hovedstol (oprundet til nærmeste 100) + grundbeløb på kr. 1825.

Regneeksempel – pantebrev:
Såfremt du optager et boliglån med pant i boligen på 1,5 mio. kr, skal der tinglyses et pantebrev. I så fald vil tinglysningsafgiften kunne beregnes således:

Fast grundbeløb: 1.825 kr
Variabel værdiafgift: 1,45% * 1.500.000 = 21.800 (Oprundet fra 21.750 til nærmeste 100)
Samlet tinglysningsafgift på skøde: 1.825 + 21.800 = 23.625

Læs evt også relaterede indlæg: Tinglysning – alt du har du behov for at vide

Sådan kan du spare på tinglysningafgiften

Omkostningen til tinglysning og udarbejdelse (berigtigelse) af skøde er som nævnt et bekostelig affære. Det er dog regionale forskelle i Danmark, for hvem skal betale udgiften til skødet.

Faktisk er det på Fyn og i Jylland normen, at køber og sælger deler udgifterne til tinglysningen (Sælger betaler for udarbejdelse af skødet, og køber betaler tinglysningsafgiften) , mens det på Sjælland er kutyme at køber betaler for både udarbejdelse og tinglysning af skødet.

Tinglysningsafgiften på skødet er der således ikke meget at gøre for at spare væk.

Stempelrefusion

I forbindelse med tinglysning af pantebreve, som er aktuelt for dig som optager gæld til finansiering af købesummen på en bolig, kan der dog være mange penge at spare ved at tænke sig om, eller bruge de rigtige rådgivere.

F.eks. er der penge at spare, hvis sælger har eksisterende lån i ejendommen, da dette giver din långiver mulighed for at modregne “stempelrefusion”, og derved reducere din tinglysningsafgift ved etablering af boliglånet markant.

Du slipper dog ikke for at betale registreringsgebyret på 1.825 kr., men du kan spare noget på den variable del af tinglysningsafgiften såfremt sælger har tinglyst gæld i ejendommen, da dette give mulighed for at modregne stempelrefusion.

En overtagelse at et eksisterende pantebrev, betyder altså, at hvis du fx køber en bolig til 1,1 mio. kr og sælger i forvejen har et pantebrev på 600.000 kr., behøver du kun at betale afgift, og altså 1,45 %, af differencen 500.000 kr. (1.100.000 – 600.000 = 500.000)

Lad os prøve at vise hvordan stempelrefusion konkret fungere vha. et konkrete regneeksempel:

Regneeksempel – pantebrev inkl. stempelrefusion:
Du optager et boliglån med pant i boligen på 1,5 mio. kr, skal der tinglyses et pantebrev. Der er allerede et pantebrev i ejendomme på 880.000, som du kan lave stempelrefusion fra. I så fald vil tinglysningsafgiften kunne beregnes således:

Fast grundbeløb: 1.825 kr
Variabel værdiafgift: 1,45% * (1.500.000 – 800.000) = 10.200 (Oprundet fra 10.150 til nærmeste 100)
Samlet tinglysningsafgift på skøde: 1.825 + 10.200 = 12.025

Såfremt det ikke havde været muligt at lave stempelrefusion i dette konkrete eksempel havde tinglysningsafgiften på pantebrevet udgjort hele 23.530 kr. Stempelrefusionen vil sparer dig i dette tilfælde for hele 11.600 kr. (23.530-11.930) – så det altså ikke helt uden betydning 😉

Både din og sælgers finansieringsselskab vil som regel være opmærksomme på dette trick, og sørge for, at eksisterende pantebreve i ejendommen bliver videreført til fordel for dig som køber – men det kan være brugbart at have med i sine overvejelser – og budgetplanlægning, ikke mindst.

Vil du vide mere om tinglysning, og kender de konkrete satser henviser vi til Skatteministeriet hjemmeside.

_________

Har du brug for at boliglån uden om banken, så kontakt os, og os at fremsende et uforpligtende tilbud på et pantebrevslån uden om banken.

 

Tinglysningsafgift Beregner

Beregn tinglysningsafgift på skøde

Indtast købesummen:

Beregn tinglysningsafgift på pantebrev

Indtast hovedstolen: