Microsoft oplever i øjeblikket nedbrud, som kan påvirke vores e-mails. Har du brug for os, så ring på 70 27 27 26.
Close menu Min låneansøgning

Låneberegner til bolig og hus


At købe bolig er en stor investering og et vigtigt skridt i livet. Det er derfor vigtigt at få et klart billede af hvad et boliglån koster, og hvor meget du kan låne til boligkøb, før du tager næste skridt. Fairkredit har udviklet en nem og brugervenlig låneberegner til bolig og hus, der giver dig mulighed for at få et hurtigt og realistisk overblik over de samlede omkostninger ved at låne penge til din drømmebolig. Her på siden viser vi dig, hvordan du får mest ud af den.

Det kan være svært at få overblik over, hvad det koster at købe drømmeboligen udelukkende ud fra en købspris. I vores låneberegner øverst på siden kan du udregne din månedlige udgift til dit evt. kommende boliglån – uanset om du skal købe hus eller lejlighed.

Du skal blot indtaste:

  • Boligens købspris – det samlede beløb, du forventer at betale for boligen. Det danner grundlaget for hele din låneberegning.
  • Din udbetaling (min. 5 %) – det beløb, du selv lægger, som reducerer lånets størrelse og dermed din månedlige ydelse.
  • Ønsket løbetid på lånet – hvor mange år du vil afdrage over. En længere løbetid giver lavere ydelse, men højere samlede renteomkostninger.

Herefter vil beregneren beregne din forventede månedlige ydelse. Ved at justere på købspris eller løbetid kan du se, hvordan små ændringer påvirker din månedlige udgift på boliglånet og få et realistisk billede af din økonomi.

Når du har brugt vores låneberegner, er det hurtigt og nemt at ansøge her online og blive kreditgodkendt til et boliglån hos Fairkredit. Føler du dig mere tryg ved at drøfte dine lånemuligheder over telefonen til en start er dette naturligvis også muligt. Vores kompetente medarbejdere sidder klar til at modtage dit kald alle hverdage ml. 09:00-17.00. Vil du vide mere om selve lånet, så læs om boliglån hos Fairkredit.

Låneberegner til bolig – sådan her gør du

Det er altid, det lån du vælger, der afgør din månedlige udgift på boligen. Det kan enten være et realkreditlån, et boliglån eller en kombination af de to. Derudover er der også en tredje mulighed, nemlig et ejendomskreditlån. Lige meget hvilken låntype du vælger, varierer den månedlige udgift afhængig af, om renten er fast eller variabel.

Til de fleste boligtyper giver det mening at låne gennem banken. Men det er ikke altid, det er muligt at blive kreditgodkendt. Hvis du er blevet afvist i banken, tænker du nok, hvor meget du kan låne til bolig gennem Fairkredit?

Et ejendomskreditlån er ikke en helt ny ting. Før i tiden blev det kaldt for et pantebrevslån. Det er en låntype, der tilbydes uden om banken, nemlig af professionelle investorer og långivere. Fairkredit er blot formidler af lånet. Vi foretager altid en helhedsvurdering af dig og din økonomi, og vi formidler lån til køb af bolig i både storby og på landet.

Du kan bruge vores låneberegner til at få et overblik over, hvor meget ejendomskreditlånet koster dig hver måned. Husk også at medregne faste udgifter på boligen, som f.eks. renovation, vand/varme og betaling til ejerforening, i dit budget.

Det skal du overveje, før du beregner dit lån

Fast eller variabel rente?

Med fast rente er renten fastlagt fra start til slut, så du kender ydelsen i hele lånets løbetid. Fast rente er den mest populære rentetype blandt vores kunder, og det er også den, vi anbefaler. En variabel rente er typisk lavere fra start og kan være en fordel ved kortere løbetider, men renten kan stige, så du risikerer at komme til at betale mere.

Løbetid på lånet

Mange vælger en løbetid på 25 år, særligt hvis de planlægger at bo i boligen i mange år. Har du et stort rådighedsbeløb og en lav gældsfaktor, kan en kortere løbetid spare dig for mange penge i renter. Prøv fx at sammenligne den månedlige ydelse med løbetider på 15, 20 og 25 år i beregneren, så du kan se, hvad der passer bedst til dig.

Vær opmærksom på din gældsfaktor

Gældsfaktoren viser, hvor meget gæld du har i forhold til din husstands samlede indkomst før skat:

Gældsfaktor = (boligens pris – din udbetaling + din øvrige gæld) / husstandens indkomst før skat

Banker og realkreditinstitutter lægger stor vægt på gældsfaktoren. Låner du mere end 4 gange din indkomst og mere end 60 % af boligens værdi, bliver du afskåret fra nogle lånetyper og skal typisk vælge et fastforrentet lån. Alle dine lån tæller med – også fx et billån. Du kan selv påvirke regnestykket ved at lægge en større udbetaling end de 5 %. Se også, hvor meget du kan købe bolig for.

Lav en låneberegning på boliglån og ansøg i dag

Den typiske standardfinansiering ved boligkøb gennem banken består a et realkreditlån (80 %), et boliglån/banklån (15 %) og en udbetaling (min. 5 %). Fairkredit tilbyder et alternativ til banken, nemlig ejendomskreditlån, hvilket typisk vil være relevant for dig hvis du er afvist i egen banken. Den væsentligste fordel med ejendomskreditlån er at du kan låne op til 95 % igennem et samlet ejendomskreditlån.

Prøv at bruge vores låneberegner til hus og bolig, øverst på siden, til at beregne din månedlige ydelse til lånet på dit drømmehus. Giver det mening? Så kan du hurtigt og nemt sende en låneansøgning – du får altid svar inden for 24 timer. Kontakt os i dag!

Interesseret i at høre nærmere?

Brug beregneren øverst på siden, eller tag direkte kontakt til os.

Prøv beregneren

Ring på 70 27 27 26, eller skriv til info@fairkredit.dk.