Kreditforeningslån – alt du behøver vide
De fleste, der køber bolig, optager samtidig et lån i et realkreditinstitut. Her kan man nemlig låne til størstedelen af boligens købesummen og til en langt lavere rente end på boliglånet i banken. Dog kan det være lidt at en jungle at finde rundt i de forskellige typer kreditforeningslån. Du hørte korrekt! Der findes ikke blot ét realkreditlån. Der er flere typer.
Hvilket du skal vælge – altså hvilket der er det bedste kreditforeningslån for netop dig – kommer ofte an på, hvilken bolig du køber, hvor længe du skal bo der og hvor risikovillig du er. Nogle af låntyperne giver dig nemlig en meget lav rente – dog med den usikkerhed og risikoen for, at renten pludselig kan stige. Mens andre lånemodeller giver dig et realkreditlån med en fast rente i hele løbetiden.
For at give dig et bedre overblik over realkreditlånetypen ser vi nærmere nogle af disse punkter:
- Hvor meget kan du låne og hvilke låntyper findes der?
- Hvilke regler og krav er der?
- Hvornår og hvordan kan lånet lægges om?
- Er der lånemuligheder for erhvervskunder?
- Kan man låne til et sommerhus?
- Kan man få et lån som pensionist?
Læs med i denne guide, og få svar på alle dine spørgsmål om realkreditlån.
Kreditforeningslån låneberegner – hvilke låntyper er der?
Hvordan optager man et realkreditlån? Måden det typisk foregår på, er gennem banken. Det er nemlig banken, der står for at vurdere din økonomi og om du kan blive godkendt til at låne til en bolig. Hvis du selv vil have et praj om, hvor meget du kan låne, så finder du flere låneberegnere online. Disse kan bruges til at se, om du har råd til at købe drømmeboligen. Noget andet de kan bruges til, er også at se, hvilke månedlige udgifter du får, alt efter hvilken type lån du vælger. Der findes nemlig flere slags realkreditlån. Forskellen er ofte din kreditforeningslånsrente og den måde lånet afdrages på og i hvilken årrække.
Se med i denne kreditforeningslånssammenligning og få et overblik over, hvilket lån du skal vælge. Der findes to typer af realkreditlån:
Obligationslån med fast rente
Dette er den mest traditionelle låntype og også den mest populære. Dét at renten er fastforrentet, betyder, at du aldrig skal bekymre dig om rentestigninger. Du har den præcis samme rente i hele lånets løbetid. Det kan udelukkende ændre sig, hvis du lægger lånet om.
Det giver stor tryghed at vide, at renten er den samme. Man kender derved sine faste månedlige udgifter, og det er netop dét, der gør denne låntype så populær. Dog har det også sin pris at få en fast rente i hele lånets løbetid. Den faste rente vil netop være højere end den variable rente. Hvilket er den pris, du betaler for at kende dine udgifter. Skulle markedsrenten falde, vil du ikke kunne nyde godt af det med et fastforrentet obligationslån.
Obligationslån med variabel rente
Vælger du en variabel rente, vil renten på dit lån følge markedsrenten. Det betyder, at din rente både kan stige og falde – og at dine månedlige udgifter dermed kan ændre sig. Du har dog mulighed for at låse renten i en bestemt årrække. Det variable lån kommer nemlig i flere former: F1-F10. Det betyder, at renten enten ændrer sig hvert år, hvert 3. år eller hvert 10. år.
Lånet med den variable rente giver mening at vælge, hvis du er villig til at tage en risiko. Men også hvis du har en fornuftig økonomi, der kan holde til, at der sker prisændringer. Fordelen ved denne låntype er, at du ofte får en lavere rente og dermed et billigere lån, end hvis du havde valgt det fastforrentede lån.
Men hvor stor er forskellen på de månedlige udgifter med variabel eller fast rente? Det kommer fuldstændig an på, hvilken bolig du skal købe og hvilken kreditforening du optager lånet i. Du kan med online låneberegnere få en sammenligning på de fleste realkreditinstitutters hjemmeside.
Hvis du er gået videre med processen, vil din bank også vise dig en sammenligning over, hvordan din økonomi ser ud med de to forskellige låntyper. Du bliver guidet og får forklaret, hvad det betyder for din økonomi at vælge de forskellige låntyper. Men det er op til dig at vælge dét, der giver mest mening for dig.
Regler og krav du skal opfylde
Det er ikke nogen nem sag at blive godkendt til et lån i et realkreditinstitut. Der er mange firkantede regler, og du vil skulle opfylde en hel del krav, før du får lov at låne penge til drømmeboligen. Det er blandt andet, at du:
Kan blive kreditgodkendt
For at blive kreditgodkendt hos realkreditinstituttet skal du opfylde flere krav. Det er f.eks., at du ikke må have for meget gæld og at du skal kunne leve op til de fastsatte satser for rådighedsbeløb.
Skal leve op til bankens rådighedsbeløb
Rådighedsbeløbet betyder rigtig meget, når du skal købe bolig. Hvis ikke du kan leve op til bankens fastsatte beløb, vil de ikke godkende dig til lånet i hverken bank eller kreditforening. Som enlig skal du have mellem 5-6.000 kr., et par skal have 8.500-10.000 og et par med et barn skal have 11-12.500 kr. (+2.500 kr. pr. ekstra barn).
Ikke må have for meget gæld
Hvad er for meget gæld? Nogle af de nyeste regler på området foreskriver, at du ikke må have gæld for mere end 4 x din indkomst. Og her er det al gæld, der tæller med. Det vil også sige, boligen du køber. Har du allerede gæld i forvejen, f.eks. SU-lån, forbrugsgæld eller billån, kan det have indflydelse på, hvor meget du kan købe bolig for. Og om du overhovedet kan blive godkendt til et lån.
Skal kunne lægge udbetalingen kontant
Det er blevet et krav for de fleste banker og realkreditinstitutter, at du selv skal have penge til udbetalingen på din bolig. Således at du låner 80% i kreditforeningen, 15% i banken og selv lægger de sidste 5% i udbetaling.
Stille sikkerhed i boligen
Kreditforeningen skal have sikkerhed i din bolig. Ellers kan du ikke blive godkendt til lånet. Mere konkret betyder det for dig, at hvis du ikke kan betale dine ydelser på lånet, så kan kreditforeningen sende huset på tvangsauktion for at inddrive deres penge.
Der findes mange spørgsmål omkring reglerne i forhold til realkreditlån. Nogle af de oftest stillede er:
Kan du selv vælge realkreditinstitut?
Banker og ejendomsmæglere samarbejder typisk med et specifikt realkreditinstitut. Du vil derfor få præsenteret et tilbud netop herfra. Men faktisk er det helt op til dig selv, om du vælger at tage dette tilbud. Du kan nemlig selv vælge frit. Du skal dog så sørge for at indsende forskellige dokumenter, så du kan blive kreditgodkendt i netop den kreditforening, du ønsker at vælge. Bliver du godkendt, vil du modtage et lånetilbud derfra.
Kan du flytte kreditforeningslån?
Der kan være flere årsager til at skifte realkreditinstitut. Det kan f.eks. være, fordi du skifter bank eller fordi du vil spare penge. Netop dét at skifte bank kræver faktisk ikke, at du også flytter dit kreditforeningslån. Du kan sagtens lade det stå. Dog kan der være penge at spare på at flytte det. Bidragssatserne kan være lavere i en anden kreditforening. Det du dog skal have i mente, er, at det koster penge at flytte lånet. Er kursen dårlig, kan det også være en dyr forretning at flytte lånet.
Kan du ikke blive kreditgodkendt til et realkreditlån, er der flere fornuftige alternativer, men det mest oplagt vil typisk være ejendomskreditlån. Du kan læse mere om ejendomskreditlån her: https://www.ejendomskreditlaan.dk/
Kreditforeningslån omlægning og afdragsfrihed
Står du overfor at omlægge dit kreditforeningslån? Eller er du ved at oprette et nyt realkreditlån i forbindelse med boligkøb? Så kan du overveje mulighederne for afdragsfrihed. Førhen var det normalt at have afdragsfrihed i 10 år på sit lån. I dag kan man faktisk få et kreditforeningslån med 30 års afdragsfrihed. Dog gælder der nye regler, der kan gøre det sværere for nogle at få afdragsfrihed på deres lån.
De nyeste regler for afdragsfrihed er, at du maks. kan belåne 75% af boligens værdi. Hvis du belåner maks. 60% kan du vælge afdragsfrihed i hele perioden – op til 30 år.
Et kreditforeningslån 30 år afdragsfrit giver god mening at vælge, hvis du f.eks. har en stor friværdi i boligen og samtidig står stærkt økonomisk. Det kan f.eks. være, at du har startet med et lån, hvor du har afdraget en hel del og derfor opsparet en stor mængde friværdi. Når du er nede og skylde 60% på boligen, kan du derved omlægge lånet og få afdragsfrihed i de næste 30 år.
Et andet eksempel kan være, hvis du har en større pose penge til udbetaling på din drømmebolig. Vælger du at bruge disse, har du et mindre lånebehov. Belåner du kun boligen med 60%, kan du så sidde billigere i boligen hver måned med afdragsfrihed i de næste 30 år.
Afdragsfrihed giver mindre mening, hvis du har en stram økonomi og ingen friværdi. Netop fordi du vil risikere at ende med underskud, når huset en dag skal sælges. Og du ville skulle finde ekstra penge til at betale din ydelse, når dine 10 års afdragsfrihed er udløbet. Dette har førhen været et stort problem for mange. Derfor er der kommet nye regler, der afgør, hvem der kan få afdragsfrihed på et realkreditlån.
Kreditforeningslån erhverv – sådan fungerer det
Du kan som erhvervskunde også benytte dig af at optage et kreditforeningslån. Da det netop ikke er sikkert, at du har råd til at købe dine virksomhedslokaler kontant. Om du og din virksomhed kan blive godkendt til et lån, afhænger af økonomien i din virksomhed og hvilken type ejendom, der er tale om.
De typer ejendomme, man typisk giver realkreditlån til, er:
Kontor og forretning
Hvis man vil købe lokaler til kontor eller butik, kan man typisk låne 60% i realkreditinstituttet. Løbetiden på lånet vil ofte være på 20 år, og man vil kunne vælge forskellige låntyper.
Boligudlejning
Mange erhvervsdrivende lever af at købe ejendomme, der skal lejes ud. Det er sjældent, man har kontanterne til at købe bygningerne. Men hvis økonomien er god, kan man låne til det. Typisk vil man kunne låne 80% i realkreditforeningen og få en løbetid på 30 år. Igen vil der være forskellige låntyper at vælge mellem.
Industri og håndværk
Industriejendomme til produktion eller lignende kan også finansieres med et realkreditlån. Der vil typisk gælde samme regler som til kontor/forretning. Det vil sige, at du kan belåne 60% og få en løbetid på 20 år. Forskellige låntyper vil være mulige.
Alt i alt er forskellen på at optage et kreditforeningslån som privat og erhverv, at du som erhvervskunde ofte skal stille med en større udbetaling. Det vil sige, at du til f.eks. kontorbygninger eller industribygninger ikke kan låne lige så meget, som hvis du købte et hus. Det er kreditforeningens måde at sikre sig, at du rent faktisk har en sund og fornuftig virksomhedsøkonomi.
Kreditforeningslån sommerhus – hvordan?
Lejlighed og hus er ikke det eneste, man kan få realkreditlån til. Du kan også optage et kreditforeningslån til sommerhus. Det kan være, at du drømmer om en skøn feriebolig ved stranden eller du går med tanken om at leje sommerhuset ud og tjene lidt ekstra penge.
Du skal dog være opmærksom på, at der er forskel på at købe bolig og fritidshus med et kreditforeningslån. Reglerne er lidt anderledes. Når du optager et kreditforeningslån i sommerhus, kan du maks. låne 75% af boligens værdi som kreditforeningslån fritidshus. De resterende penge skal finansieres gennem bank og din egen udbetaling. Har du et stort beløb til udbetaling, kan det være fordelagtigt for dig. Du vil derved kun skulle optage lån i realkreditforeningen og ikke i banken.
En måde at finansiere udbetalingen til sommerhuset, kan f.eks. være ved at omlægge dit lån i din helårsbolig. Hvis du har en stor friværdi, kan det give mening at få lagt lånet om og få dette beløb ud. Således at du bruger disse penge til udbetaling og ikke skal låne så stort et beløb til sommerhuset.
Kreditforeningslån til pensionister – kend dine muligheder
Selvom du måske ikke har den helt store indtægt i dit otium, er det faktisk ikke umuligt at få et kreditforeningslån som pensionist. Det kan være, at du står med en stor pose penge fra et tidligere hussalg, opsparing, pension eller lignende. Disse kan du bruge til at opnå et af de nyere låntyper på markedet. Nemlig realkreditlånet med 30 års afdragsfrihed. Hvis du har nok penge til en stor udbetaling og kun skal belåne huset med 60%, kan du faktisk få et lån, der er afdragsfrit i 30 år. Det giver dig som pensionist en lav månedlig ydelse.
Det kan dog også være svært for nogle pensionister at få en kreditforeningslån. Du må typisk kun låne 2x din indkomst, når du er tæt på pensionsalderen. En god mulighed er derfor også at optage et lån, før du kommer for tæt på pensionsalderen. Hvis du afdrager på det til at starte med, kan du gemme dine 10 års afdragsfrihed, til du går på pension – og dermed sidde billigt i boligen hver måned.
Kan du ikke blive godkendt til et realkreditlån?
Der er generelt rigtig mange forskellige muligheder, når det kommer til kreditforeningslån. I denne guide har du fået et overblik over lånetyperne, regler og krav, omlægning og afdragsfrihed, at låne til erhverv, til sommerhus eller som pensionist.
For mange kan det dog være tilfældet, at de ikke bliver godkendt til et realkreditlån. Og hvad gør man så? Fairkredit kan meget vel være svaret på dine problemer. Her formidler vi nemlig lån gennem private långivere og investorer. Uden om banken. Uden alle de firkantede regler.
Vil du vide mere? Kontakt os gerne for en uforpligtende snak.